Det er altid dejligt at kunne tage af sted på en dejlig weekenddate med den, man holder mest af her i verdenen. Her får du inspiration til fem forskellige byer, som du kunne tage til med din romantiske partner for en dejlig romantisk weekenddate.

Venedig

Der er ikke noget der skriger romantik som Italien. Smuk opera musik, lækker pizza og pasta i flotte omgivelser. Bliver det meget bedre?

Venedig er generelt en meget spændende by at tage til og er så absolut et sted du bør besøge på et eller andet tidspunkt i dit liv. Men det er også det perfekte sted at tage hen for blot en lille weekend med partneren, hvis i har lyst til at nyde hinandens selskab og samtidig få jer en kulturel oplevelse.

Aarhus 

Hvem siger, at man behøver at tage langt væk for at få sig en hyggelig og romantisk weekend med partneren? Vi har skam mange smukke byer lige her i smukke gamle Danmark. 

Aarhus er en rigtig flot by at besøge og den gemmer på masser af dejlige og spændende oplevelser. Vandr en tur gennem den botaniske have eller den gamle by med partneren. Sid nede ved åen og del en cocktail eller tag ind på ARoS og se på noget kunst sammen. 

London

London er en dejlig by, som gemmer på mange små og store hemmeligheder. Det er nemt at få tiden til at gå med partneren, når man vandrer gennem gaderne. Metrosystemet er samtidig meget nemt at finde ud af, hvis man gerne vil lidt længere omkring i byen. 

London er et af de steder man altid kan tage til men det er specielt romantisk at besøge det med sin partner. Gå en tur inde i de mange parker eller pak jer ned under et tæppe sammen med en kop te, mens I kigger ud på Big Ben med en kop te i hænderne. Man kan tit finde billige flybilletter til London, tit helt ned til 150 kr.

Berlin

Berlin er en by med masser af kultur og gammel historie. Hvis du og partneren begge er fascinerede af historie og godt kan lide at se en masse gadekultur, så er Berlin lige stedet for jer. 

I Berlin kan man få lige de oplevelser man gerne vil have om det så er en hyggelig date på et gammelt museum, at slentre ned gennem gaderne mens man holder sin udkårne i hånden eller lignende. 

Det er samtidig meget nemt at tage til Berlin og ikke mere end en togtur væk herfra. Det er helt ideelt, hvis du samtidig gerne vil spare på flybilletten. 

Paris 

Paris er hjerternes by og har længe været kendt for at have masser af kærlighed i luften. Det er derfor kun passende, at vi slutter med at nævne denne. I Paris er der skam også masser af kultur og gammel historie at beundre. Men hvis vejret er godt, så er det skam også en dejlig by blot at gå en lang tur i. Så tag din partner under armen, spis et par snegle og drik et par glas hvidvin. Paris er stedet, hvor du vil hen!